Hjem |  Forum |  Kalender

7

Start          Afsnit 1     Afsnit 2     Afsnit 3      Afsnit 4     Afsnit 5     Afsnit 6

Afsnit 7     Afsnit 8     Afsnit 9     Afsnit 10    Afsnit 11   Afsnit 12

 

Firehjulstrækkeren skulle vise, hvad den duede til. Vi tog til Inch Beach for at fange tope.

De første kilometer var stranden fast, som vi kender det fra vores egen vestkyst. Havet trak sig 3-400 meter tilbage ved ebbe og efterlod smukke mønstre i sandet. Efterhånden blev det mere løst og til sidst turde vi ikke køre længere. Vi efterlod vores semi 4wd så tæt på sporene efter det sidste højvande, som vi turde uden at sidde fast, og håbede på havet ikke havde taget den når vi kom tilbage. Derefter var der en lang vandretur med det tunge grej ud til enden af landtangen.

Surfcastere er nu nogle mærkelige nogen. Vi havde seks kilometer strand at fiske på. Alligevel stod vi og småskændtes om, hvem der havde taget de bedste pladser. Det gjorde nu ikke nogen forskel. Vi fangede det samme.

På et tidspunkt så vi et køretøj komme tøffende gennem det løse sand ud imod os. Her hvor man kun kunne færdes med snesko eller i Land Rover? Det var netop hvad det var. En gammel arret Defender, alle offroaderes moder. Ført af Chris, en irer der snakkede uafbrudt i to timer. Han gav os mange gode tips, bl.a. at vi var kommet seks timer for sent. Der skulle fiskes ved lavvande og helst efter udlægning af et duftspor dagen i forvejen.

Vi måtte sande hans ord, da strømmen vendte og vandet kom høvlende ud af Castlemaine Bay, så 175 gram ankerbly blev revet med som korkpropper. Når man skulle hale ind hang der løsrevet tang på linen af størrelse som fodbolde. Hårdt arbejde.

Da solen var på vej ned opstod der et mærkeligt fænomen. En hvid tæt tåge eller havgus kom rullende ind fra havet og skjulte stranden og solen, så der opstod et fantastisk lys. Vi frygtede en overgang, at vi skulle navigere hjem efter kompas.     

 

  

           Inch Beach                                    Inch Beach                 Hvor stillede jeg mine støvler?

  

         Is that an offroader?             THIS is an offroader.    Hvad en strand også kan bruges til

  

                                                               Lavvande                      Tågen letter. Forhåbentlig