Hjem |  Forum |  Kalender

                  Peter, Thor og Arne i Irland 2016      Afsnit 5

   Læs og se billeder fra deres super tur, ved at trykke på nedenstående tekster

  Start          Afsnit 1     Afsnit 2     Afsnit 3      Afsnit 4     Afsnit 5     Afsnit 6

  Afsnit 7     Afsnit 8     Afsnit 9     Afsnit 10    Afsnit 11 

Vi holdt en fiskefri dag, hvor vi var rundt i Tralee, handlede og selvfølgelig en tur ved Landers for at hente agn, og høre om fiskeriet. Der var ikke store nyheder, fiskeriet var generelt dårligt, folk der normalt kunne tage ud og fange de skrubber de ville, kunne kun finde få. Der var dog fanget nogle rokker ved Fenit og i Tralee bay, både ved Spa og på spidsen af Derrymore Island. Vi hørte også fra folk at årsagen var at vejret havde været alt for godt, med vinden i østlige retning i alt for lang tid, hmm.... ja sidste gang vi var her var årsagen at de havde haft for meget regn i lang tid, så hvad skal der mon til for at det bliver rigtig godt. Nå men vi bestemte at dagen efter ville vi køre op til Shanon estuary, og prøve på Kilteery pier, der hvor Roland i 2007 landede ny klubrekord i Thornback (Søm rokke), på hele 90 cm, det kunne jo være der var gevinst deroppe. 

           

Vi kørte de 85 km, så vi var deroppe for stigende vand. Vi var heldige der var ikke andre, og molen passer lige til tre mand, der er ikke plads til kast med sving på, så det er Brighton kast der skal bruges. Stedet er nok det vi kalder en fjord herhjemme, men der er over 4 m forskel på tidevandet, så der er rimelig kraftig strøm, og specielt ved molen når vandet skal ud, da det presses ud fra den bagved liggende bugt. Vi startede ca. 2 timer før højvande. Ret hurtigt fik jeg et massivt bundbid, men det var ikke helt fast, så jeg troede i starten at det var en ordentlig klump tang, men da jeg havde aset med det i et stykke tid, begyndte det at komme med indad, og nu kom der lige pludselig liv i det, det var en flot Thornback på hele 85 cm. Kort tid efter blev det til en mere på 75 cm.

Da det havde været højvande, og vandet var på vej ud igen, fangede Thor to flotte Thornback, på 84 cm og 69 cm. Peter havde også en på, der havde sat sig, efter en del kamp for at få gang i den, sprang hans line, sørgeligt. Det viste sig at hans slagline var skåret rent over, så det har enten været sten, muslinger eller skrot. Jeg fangede yderligere et par små isinger, på krog størrelse 4 og 5!!! De var kun lige kroget med spidsen.

Rigtig god dag, endelig havde vi fanget fisk af ordentlig størrelse.

          Thors første rokke - 84 cm, 4 kg  Arne, turens første rokke - 85 cm, 4 kg  Sådan - rolig genudsætning 

Kilteery pier