Afsnit 9.

Start          Afsnit 1     Afsnit 2     Afsnit 3      Afsnit 4     Afsnit 5     Afsnit 6

Afsnit 7     Afsnit 8     Afsnit 9     Afsnit 10    Afsnit 11   Afsnit 12   Epilog

 Shannonfloden 75 kilometer længere nordpå, skulle byde på et godt fiskeri af rokker. Floden er Irlands længste, mere end 300 kilometer løber den gennem landet før den efter den store by, Limerick breder sig ud på de sidste 40 kilometer ud mod Atlanterhavet. Her bliver den nogle steder 2-3 kilometer bred. Vi ville nok kalde det en fjord.

Vi havde ikke været der før, så der gik lidt tid med, at finde de gode pladser og hvordan vi kom ned til vandet. Venlige bønder sagde, at vi skam gerne måtte gå ind over deres marker, blot vi huskede, at lukke leddene efter os.

Vi fandt en pier, hvor Arne og Roland slog sig ned med fast grund under fødderne. Peter og Ivar viste ægte pionerånd og begav sig over marker med krat og gærder til et sted længere nede af floden. Her var der en klippehylde højt over vandet, hvor to mand netop kunne være med grej og opstilling. Når den ene skulle kaste trådte den anden nogle skridt tilbage. Der var ikke plads til en fuld pendul, men det virkede fint med off the ground og et kort drop til loddet. Et dejligt sted, hvor vi kunne følge skibene på vej ud mod havet og ind mod Limerick. Livet var god ved os.

Vi kunne se Arne og Roland i det fjerne og på et tidspunkt var det som om de dansede og vi mente svagt, at kunne høre råb og piften. Havde de drukket?

Ivar fik et overløb og Peter hjalp med, at rede det ud. Han stod med en del løs line i hånden og pludselig sagde han: Du har bid! Tager du pis på mig? sagde Ivar febrilsk. Aldrig er et overløb redet så hurtigt ud og kommet tilbage på hjulet. Det viste sig, at være en conger. Ikke stor, men stor glæde, da han her i den sidste uge næsten havde opgivet, at fange noget som helst. Kom nu, Bubber! ville B.S. have sagt. De andre havde nogle dage forinden fået en dogfish hver, én havde endda fået to. Respekt.

Da Peter og Ivar havde pakket sammen og nået hen til de to andre, viste det sig, hvad årsagen til opstandelsen havde været. Roland havde fået en thornback på 90 cm. En rokke i den størrelse, der er kroget ude på 130 meter flytter man ikke bare. Det kræver hårdt arbejde. For en sikkerheds skyld havde han senere på dagen luftet fangergenet og landet endnu en. Forbandelsen var brudt. Vi havde fanget fisk!  Roland kunne bære sin admiralskasket med stolthed. Så havde den Murphys på Brandon Pier alligevel ikke været spildt

                                     Shannon                                             "Endelig en fisk"

                             Rokkekongen Roland ranker ryggen