Epilog
Start Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afsnit 6
Afsnit 7 Afsnit 8 Afsnit 9 Afsnit 10 Afsnit 11 Afsnit 12 Epilog
To uger efter hjemkomsten stod denne krønikeskriver og hans skjoldmø ved bredden af Roskilde Fjord. Havhingsten fra Glendalough, den tro kopi af et langskib fra vikingetiden skulle stå ud på sin lange rejse til Dublin med 65 mænd og kvinder ombord. Tilbage til det sted, hvor originalen blev bygget for næsten 1000 år siden. Dette måtte være den rigtige måde, at komme over havet til Irland. Fra søsiden! Ingen ventetid i Stansted og ingen begyndende køresyge når Peter trykkede den af.
Der kom den, 30 meter lang og med det over 100 kvadratmeter råsejl hejst og fyldt af en agten for tværs. Et smukt syn. Omgivet af små og store både, der fulgte den på det første stykke.
Deres udsendte havde ved et mirakel fået en Murphys igennem security på hjemrejsen. Den blev lukket op, da Havhingsten gled forbi. Et ønske om god vind og en skål: Slainte! Hvem der bare var med ombord. Ohøj der! Mangler I en surfcaster?