Hjem |  Forum |  Kalender

Afsnit 8.

Start          Afsnit 1     Afsnit 2     Afsnit 3      Afsnit 4     Afsnit 5     Afsnit 6

Afsnit 7     Afsnit 8     Afsnit 9     Afsnit 10    Afsnit 11   Afsnit 12   Epilog

 

Vi diskuterede selvfølgelig, hvorfor vi ikke fangede noget. Var det temperaturen? I vandet, i luften? Var det vinden, højtrykket? Var det os? Peter W sagde, at vi kunne øge fangstchancerne betragteligt, hvis vi sprayede agn og forfang med universalmidlet WD-40 som lokkeduftstof. Han hævdede hårdnakket, at det virkede. Ok, hvis det var godt til cykelkæder og rustne hængsler måtte det også være godt til, at fange fisk. Logisk, ik?   

 

En dag tog vi ind til den nærmeste større by, Tralee 25 km. væk. Arne gik på shopping og kom tilbage og fortalte, at han havde fundet en cd med en rockgruppe fra sin ungdom. Den skulle vi høre. Fra bilens anlæg lød der skærende, tændergnidende, nerveflænsende disharmonier udført på elektriske guitarer. Er det ikke fedt? sagde Arne begejstret. Tænke sig Arne for fyrre år siden med langt hår og bumser lytte til sådan noget. Arne? Den pæne mand? Storm P. sagde engang: ” Det er vanskeligt, at spille sækkepibe. Gid det var umuligt” Sagde vi det samme her?

 

Nogen gange vil man bare være sig selv. Peter ville blive hjemme og være huslig. Vaske tøj, rydde op, skrive breve osv. Roland og Arne tog på sightseeing i landsbyen. Ivar ville bare fiske. Han tog rygsæk og stænger på nakken og gik ud til vores egen strand. Senere stødte Peter til ham. Så var de to om, at fange ingenting. Det er hyggeligere. Ud på aftenen gik de hjem og begyndte, at lave mad. Hakkedrenge med bløde løg.

Roland og Arne havde ikke kunnet finde nogen udstillinger af abstrakt kunst eller litterære foredrag

på gælisk at besøge, så de havde i stedet været tvunget til at gå på pub, vistnok flere. Det kunne anes, da de kom hjem fra deres uledsagede udgang. Peter skældte ud og var vred, Arne grinede fjollet og Roland overtog kommandoen i køkkenet efter, at have ladet nogle gevaldige vinde gå. Han skulle nok lave sovsen. Den nye chef jagede med kokkeeleven Ivar, hældte gallons af mælk ned i panden til de gode bøffer og spædede op med vand og ingredienser fra hans hemmelige opskrift, så den ubestemmelige substans stod op til kanten. Sschmager det ikke dejligt? Sagde han. Øh, joh, hører der også tvebakker til? Snart sov Roland med varme røde kinder de uskyldige børns søvn. Han havde haft en dejlig dag.          

 

 

                                                                 Himlen over Irland

           Skal, skal ikke? det blev ikke! 

                                            Taktikmøder                                          Starten på en deroute