Afsnit 2
Start Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afsnit 6
Afsnit 7 Afsnit 8 Afsnit 9 Afsnit 10 Afsnit 11 Afsnit 12 Epilog
Vores hus stod som vi forlod det sidste år. Roland startede med, at fordrive Peter W fra sit gamle værelse og overtage Arnes stol. Helligbrøde! Men surfcastere er rare mennesker, så pyt.
Mrs. Dennehy, vores flinke udlejer, havde sørget for fryseren var velforsynet med agn, frosne sandeel og makrel, så efter det første herlige, nærende morgenmåltid af æg og bacon og toast begav vi os af sted til Trench Beach. En tidevandsstrand, hvor man må indrette sig efter den evige cyklus med faldende og stigende vand. Man siger, at en dårlig forpremiere giver en god forestilling. Hm. Vi fangede ingenting. Ok, vi var vinterrustne, kastearmen og olien i de træge lejer i multirullerne skulle lige varmes op. Storfangsterne ville komme, bare vent. Vi havde to uger foran os. Og vejret var herligt. Man kunne fiske i sandaler og bare fødder. Ren luksus. En dåse Murphys fra køletasken lukkes op: Pftt… ah! Sound of Ireland! Er det virkelig et år siden vi hørte den liflige musik?
Vi satte nogle enkelte rigs derude. Hvor var det nu de lumske klipper og skær gemte sig under overfladen? Ved laveste vandstand dukkede de op, minsandten samme sted som sidste år. Man skulle have skrabet et pejlemærke i sandet.
Traditioner er til for, at holdes. Seniorholdet har mange, nogle nærmer sig overtro. For eksempel skal de gamle fiskepladser afprøves, men helst under samme forhold som sidste eller forrige gang vi var der, for da fangede vi fisk. En tradition, der aldrig svigtes er indtagelsen af en pint of Murphys på Brandon Pier. Det foregår under stor andagt på den lillebitte havn, mens vi nyder synet ud over bugten og bjergene. Måske ville det betyde dårligt fiskeri, hvis vi svigtede. Måske skulle vi have drukket en pint mere.
Trend Beach Surfersnak To Mand 4 øl?
Brandon bay
