Hjem |  Forum |  Kalender

Afsnit 7.

Start          Afsnit 1     Afsnit 2     Afsnit 3      Afsnit 4     Afsnit 5     Afsnit 6

Afsnit 7     Afsnit 8     Afsnit 9     Afsnit 10    Afsnit 11   Afsnit 12   Epilog

 

Der var aftalt en tur på havet med skipper Danny. Vi stod tidligt op og kørte ud til den lille mole, der giver lidt læ for Atlanten. Ingen Danny. Vi kunne se hans båd ligge for svaj.

Men der holdt to store spanske kølevogne. Hvad skulle de der? Tremmekasser af træ blev trukket ind ude fra bugten, fyldt med levende hummere og vores plageånder, de store spider crabs. Kan man virkelig spise dem? De blev lastet i kølevognenes store bassiner med vand og tre dage efter ville de blive kogt af en spansk mama. Hævnen er sød.

Danny kom skam til tiden. Irsk tid! What do you want to get, lads? spurgte han. Big tope, big skate, big conger, lød svaret. Vi fik bange anelser, da vi så hans blik. Der var vist ikke fanget meget den senere tid. Men kunne han så skaffe os i nærkontakt med den mægtige basking shark, brugden som vi kalder vi den, og som kan blive op til 11 meter lang? Så bare en lille én på 6-7 meter da? Eller måske den flok delfiner, der fulgte os sidste år? Heller ikke. Han havde set dem, men det var i går. Ærgerligt for Arne. Han havde lige købt digitalt spejlreflekskamera og skød på alt der rørte sig. Skipper foreslog vi kunne prøve, at gå efter gunnard, rød knurhane, de findes i overstørrelse her. Gu´ ville vi ej. Vi var efter storvildt.

Vi fangede makrel til agn. Piece of cake. En lille octopus kom med op og sagde tak med en sky af blæk, da vi satte den ud igen. Og spurdogs, pighaj, op til godt tre kilo. En af dem satte tænderne i skippers finger ind til benet, da han ville tage krogen ud og sætte den tilbage i havet. Et blodbad. Utaknemmelige bæst. En enkelt lille conger på ca. 1 m fik vi også.

Ivar begyndte pludselig, at hale den ene fisk op efter den anden, endelig. En art vi ikke kendte. Ivar blev noget bred. Teknik, skræppede han. Yes, sagde skipper, it´s all in the wrists. Like doing it with the mrs. saturday night: Easy in, fast out!

Efter hjemkomsten fra Irland slog alle op på internettet og i diverse bøger for, at finde den ukendte fisk. Skipper kaldte dem pouting. Arne mente det måtte være skægtorsk. Ivar fastholdt hårdnakket, det var eksemplarer af arten pagellus bogaraveo centrodontus. Skægtorsk, ha! Næ, gupellas ravoboego doncrunto, øh!… det er der schwung over.      

Til frokost stegte skipper nyfangne makrel, som vi åd fra panden med fingrene. Herligt.

Vi fangede fisk, men det tæller ikke rigtigt fra en båd. Vi er surfcastere

    

       Skippers båd                          Krabber på langfart                            Octopussy

                          

                                               Spurdog's(Pighaj) med Ivar og Arne