Afsnit 1.
Start Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afsnit 6
Afsnit 7 Afsnit 8 Afsnit 9 Afsnit 10 Afsnit 11 Afsnit 12 Epilog
Det indarbejdede hold fra de senere års Irlandsture tog i første halvdel af juni på to ugers fiskeri på øen. Denne gang med en ny fjerdemand i gruppen: Roland, plus de gamle: Peter W, Arne, Ivar. Igen i år var der satset på det kendte og elskede, landsbyen Castelgregory på Dingle halven længst mod vest. Dejligt sted, smuk natur. Vi har detaljerede kort, vi kender fiskepladserne, har tabeller, der på minuttet fortæller hvornår tidevandet vender, ved hvornår pladserne kan fiskes på faldende eller stigende vand og ved hvilken vindretning og styrke. Men fangede vi fisk?
Som sædvanlig mødtes folkene fra Jylland og København til fem timers ørkenvandring i Stansted inden næste fly ud vestpå. Er alle lufthavne så kedelige? Den eneste adspredelse var årets første Murphys, Irlands kulsorte stout med skum så tæt som barbercreme, bare bedre, og besøg i whiskyudsalget med de mange rare sager, hvor etiketterne på single malt blev studeret med lystne blikke. Som børn i en slikbutik. Det burde forbydes, at placere den slags i øjenhøjde: Moar! Jeg vil ha! Jo, der faldt lidt godter af. Reklamer for storkøb virker skam og jo mere man sparer jo mere kan man jo bruge. Vejen til Irland er brolagt med fristelser.
Efter at have passeret det irske hav oven over skyerne landede vi i Kerry. Her havde vi på forhånd bestilt en Opel Zafira, nok i underkanten pladsmssigt set, når man ved hvor meget en surfcaster slæber med af uundværlige ting. (U)heldigvis kunne de ikke levere den, så vi fik en syvpersoners Ford Galaxy til samme pris og med en to liters turbodiesel, der kunne sparke røv når det gjaldt. Ud med de bageste sæder og vi bredte os som konger på første klasse. Hvordan skulle vi nogensinde have kunnet klaret os med mindre?
Jo mere man sparer........... Ventetid i Stansted
Dingle Peninsula Hjemme igen Vores baghave
Castlegregory beach Prøvesmagning